Står det lysende klart for omverdenen, hvordan I differentierer jer på markedet? Hvilken værdi jeres løsninger skaber? Og hvorfor man bør have tillid til jer?
Effektiv kommunikation og PR er kraftfulde forretningsdiscipliner, der styrker jeres synlighed og troværdighed på markedet – og bidrager direkte til bundlinjen.
Derfor har I først og fremmest brug for en kommunikationsstrategi. På vores første møde fokuserer jeg på at få en dyb forståelse af jeres forretningsstrategi, produkter, services, kanaler og – vigtigst af alt – jeres kunders udfordringer og ønsker.
På næste møde kortlægger vi nøglebudskaber og diskuterer de historier, der bedst understøtter jeres strategiske mål. Herefter udarbejder vi en plan, og så er vi i gang.
En outside-in tilgang er essentiel, når man vil kommunikere professionelt til målgrupperne. I skal vise, at I forstår kundernes udfordringer og jobs to be done.
Det skaber troværdighed og større engagement fra kundernes side.
Forbavsende mange skriver og taler i et internt lingo, som hverken er forståeligt for eller appellerer til målgrupperne.
Et godt samarbejde kræver en god plan og struktur, samt en jævn puls.
Jeg styrer tidsplanen, processen og leverancerne, samtidig med at jeg sikrer, at I får maksimalt udbytte for jeres investering. Min tilgang er pragmatisk, og jeg igangsætter kun aktiviteter, jeg tror vi kan få succes med.
Omvendt vil jeg bede jer om at være tilgængelige, når det gælder – både for mig og for journalister.
©2024 Dragø Kommunikation